Kulturelle begivenheder og oplevelser i Odense 2017-2018

Odense er en by i udvikling, hvor flere og flere spændende begivenheder finder sted, nye restauranter og caféer kommer til, letbanen er i gang med at blive bygget, osv. Odense er med dens lille størrelse med andre ord ikke en by, man bør undervurdere.

I denne artikel vil du derfor kunne få et indblik i, hvilke spændende begivenheder Odense har at byde på.

Lars von Trier – ”Det gode med det onde” udstilling på Brandts

  1. 9. november 2017 kl. 17.00 starter åbningsfesten for Lars von Trier-udstillingen ”Det gode med det onde” på Brandts, hvor der vil være bar, DJ og workshops indtil kl. 21.00. Der vil derudover være kendte personligheder og kollegaer af von Trier, som Jørgen Leth og Peter Aalbæk Jensen, der fortæller om deres samarbejde og venskab med Lars von Trier. Åbningsfesten er gratis at deltage i, men det kræver tilmelding at høre de forskellige talks. De fleste mennesker er bekendt med navnet Lars von Trier og kan associere ham med sine anderledes dogmefilm, samt melankolske og skæve film. Von Trier er kendt som værende en kontroversiel filminstruktør, og har blandt andet lavet værker som ”Melancholia”, ”Riget” og ”Nymphomaniac”. I udstillingen vil man kunne opleve historien om den store filminstruktør, Lars von Trier, samt tankerne bag hans filmprojekter.

Teaterforestillingen ”Oliver Twist” på Odense Teater

Du kan opleve Charles Dickens’ klassiske fortælling om den britiske, forældreløse dreng, Oliver Twist, i teaterform på Odense Teater. Kort fortalt handler historien om Oliver Twists hårde liv i Londons gader, hvor han møder en række mennesker på sin vej, hvoraf nogle bidrager med positive aspekter, mens andre bidrager med mere negative aspekter i Oliver Twists liv.

Billetten koster mellem 160-315kr. i entré, mens løssalg koster mellem 210-365kr.

Storms Pakhus

Det nye Storms Pakhus er det nye Odenseanske street food marked, inspireret af det Københavnske Copenhagen Street Food på Papirøen. Der er 24 forskellige madboder, hvor man kan få alt lige fra pizza til indisk og vietnamesisk mad. Derudover kan man få lækre drinks og cocktails, eller bare en almindelig øl, hvis man er mere til det, i en af de 6 barer.

Storms Pakhus ligger lige bag ved Banegården, og vil derfor være hurtigt at gå til, hvis man er sulten efter en lang togrejse. Storms Pakhus har åbent hver dag fra kl. 10.00 – 22.00. Søndag d. 3. december vil der desuden være livejazz med Casper Christensen Trio kl. 11.30 – 14.30.

Odeon juleprogram

I Odenses nye musik- teater- og konferencehus, Odeon, bliver der afholdt juleshows og juleværksted på forskellige datoer i november og december 2017. Derudover vil der være fællesspisning ’som i gamle dage’, som der står på Odeons hjemmeside, på forskellige datoer i december måned. H.C. Andersen Julemarkedets historiske bogmarked vil også være i december, hvor forskellige boder med juleting vil blive stillet op. Herudover kan man opleve Odense Politiorkester i en julekoncert flere gange i december. D. 17. december vil der være en Stig Rossen julekoncert i Odeon.

Stine Bramsen koncert i Odeon

Det tidligere Alphabeat-medlem, Stine Bramsen, giver koncert i Odeon d. 2. marts kl. 20.00. Siden sin solo-debut med hittet ”Prototypical” har Bramsens karriere taget fart. Billetterne koster 305kr. pr. styk, men man skal være i god tid, for at kunne få fat i billetter til koncerten.

”Gintberg redder verden” i Odeon

  1. 23. og 24. marts optræder Jan Gintberg med sit show ”Gintberg redder verden” i Odeons store sal.

På Jan Gintbergs hjemmeside, kan man læse følgende statement, fra Gintberg, om showet, som indikerer hvad det handler om:

”Jeg troede faktisk jeg havde gjort det helt klart?! Men nogen har åbenbart misforstået mig! Jeg har tænkt mig at rede verden. Ikke redde den for fanden! Vores sol brænder ud om 4 milliarder år og allerede om 1000 år mener fysikeren Stephen Hawking, at vi ikke længere kan bebo vores klode. Festivaltoilettet er, så at sige, ved at være fyldt op til kanten.

Men indtil da fortjener verden da et sidste lattervækkende komisk klarsyn. At få vandkæmmet og friseret de yderste lag. At blive gjort pæn og præsentabel inden vi hiver splitten.

’Gintberg reder verden’… Det er dét jeg hele tiden har sagt… så hør dog efter!”

Billetterne koster mellem 295 – 340kr.

 

Du kan finde mere information online om kommende begivenheder i Odense.

Bemærk: Siden er tjekket for antivirus.