6 ideer til sommerferie med børn i København

Sommerferien er allerede godt i gang for de fleste. For nogle varer den blot et par uger, før arbejdet kalder igen.

Sådan forholder det sig for mange voksne i arbejde. For børnene er det dog ofte en anden sag, for her er sommerferien tit lang, imens skolerne holder lukket. Derfor er det vigtigt at finde på en masse sjove og spændende aktiviteter, så man får det bedste ud af de uger, hvor der er sommerferie.

Herunder kan du læse 5 ideer til, hvordan du kan holde sommerferie i København.

 

1. Aktiviteter for alle aldre

Barnets eller børnenes alder har selvsagt stor betydning for, hvilke aktiviteter der vil være passende, når sommerferien skal planlægges. Noget, der dog passer til de fleste aldersgrupper, er aktiviteter med dyr.

De allerfleste børn – store som små – synes det er rigtig spændende at komme ud at møde dyr, de ikke lige ser til hverdag. I kan eksempelvis tage til Børnenes Dyremark og se på forskellige bondegårdsdyr.

Eller I kan tage til Zoo i København og opleve mere eksotiske dyr.

 

2. Vand og sjov

Derudover er vand næsten altid et hit hos børn.

I kan besøge nogle af Københavns soppebassiner. På den måde kan de små også blive kølet ned i sommervarmen. Eksempelvis kan I tage til Havnebadet på Islands Brygge, hvor de små kan soppe i børnebassinet.

I kan også vælge at tage til Bavnehøj Friluftsbad på Sydhavnen, hvor børnene kan lege i børnebassinet, der har forskellige dybder. Sidst men ikke mindst har de fleste af Københavns Kommunes bemandede legepladser soppebassiner, der er åbent fra 1. juni.

Her er der altså både mulighed for leg på legepladsen og for at få dyppet fødderne i det dejlige vand.

 

3. Mere fordybende aktiviteter

Kan dit barn godt lide at fordybe sig og måske være kreativ, er det en mulighed, at I besøger et af de børnevenlige museer i København. Her kan børnene både lære en masse, og de kan selv tage del i forskellige aktiviteter.

Statens museum for Kunst er der i weekenderne mulighed for, at børnefamilier kan komme og besøge Børnenes Værksted. Her kan børnene male, tegne og bygge forskellige ting. Kun fantasien sætter grænserne.

Hver søndag er der ligeledes børneomvisninger på museet. Designmuseet Danmark er også en mulighed, hvis dit barn godt kan lide selv at skabe ting. Der vil hver søndag, når familieværkstedet holder åbent, være en underviser, der hjælper børnene med at udfolde sig kreativt.

 

4. Kombiner sjov og læring

Der er også den mulighed, at I kan tage på et af de mange børnebiblioteker i København, hvor børnene kan blive stimuleret på flere forskellige måder.

Man kan lege, man kan spille, og man kan lære en masse på bibliotekerne.

Besøg eksempelvis Tårnby Hovedbibliotek eller Frederiksberg Hovedbibliotek. Her kan I med garanti få mange timers sjov og læring med børnene.

 

5. Tag forskud på vinteren

Det er også muligt at overraske børnene lidt, og tage en tur i byen på rulleski.

Er I vant til at tage på skiferie er det god træning, og vil med garanti vække god stemning, at stå på ski ned gennem byen midt i sommerferien.

Ifølge Rasmus fra skisport.dk er det noget selv de mindste kan lære ret hurtigt, hvis de er vant til at have ski på:
“Hvis du har stået på rulleskøjter, skøjter eller allerede været på langrend, vil du måske lære det lidt hurtigere, så du skal ikke lade dig skræmme af de rullende planker.”

 

6. Tag afsted en hel dag

Vil I gerne afsted i lidt længere tid, er der mulighed for at tage en engdagsudflugt lige uden for København.

I Andelslandsbyen Nyvang lige syd for Holbæk kan I opleve en lille landsby, som den så ud i 1900-tallet. Børnene kan se smeden arbejde, eller I kan nyde en kage i konditorriet. I kan også tage på bærjagt og besøge en af de mange pluk-selv-plantager.

Der findes ikke meget bedre end at komme hjem med friske jordbær og nye kartofler til aftensmaden, og børnene synes med garanti, at det er sjovt selv at være med til at skaffe råvarerne til maden.